Sådan forgår et solospring:
Du møder til aftalte tid og sammen med de øvrige deltagere på kurset. En instruktør gennemgår den nødvendige teori. Herefter får I en rundvisning på flyvepladsen. Du og de andre kursister skal øve i en dummy-sele, træne rullefald samt øve hvordan man kommer korrekt ud af flyveren.
Når alt dette er gennemgået bliver I overhørt af en 1’er instruktør, som sikrer at du har forstået undervisningen og er klar til at fortage dit første faldskærmsudspring.
Selve springet:
Du bliver klædt på til springet. Får en faldskærm, en højdemåler, en radio og en hjelm på. Herefter “tjekkes” du ud af instruktøren, som også hjælper dig ind i flyet hvor static-linien fastgøres (den anordning som automatisk udløser skærmen når du springer). I 1000 meters højde åbner instruktøren døren og du kravler ud under vingen på flyveren.
Du svajer, giver slip og falder! Static-linien sørger for at trække din faldskærm efter et fald på et par meter. Med hjælp fra radioen styrer du skærmen ned til jorden og lander på landingsområdet.
Betingelser for at kunne springe:
- Du skal være fyldt 16 år. Er du under 18år kræves forældres eller værges underskrift.
- Du skal have alle dine lemmers fulde brug,være psykisk og fysisk i orden.
- Du må ikke have epilepsi eller tendens til at besvime.
- Hvis du har sukkersyge eller lign. sygdomme skal du have en læge erklæring. - Max vægt 110 kg
Forsikringsforhold:
Når du springer i faldskærmsklubben West Jump bliver du automatisk medlem af Dansk Faldskærms Union (DFU) Igennem DFU får du en lovpligtig 3.parts forsikring. Denne dækker kun evt. skade på ting eller andre personer - IKKE DIG. Hvis du ønsker yderligere forsikring, så kontakt dit eget forsikringsselskab.
Efter første spring:
Mange prøver at få ét spring og vælger at nøjes med det. Nogle bliver bidt af sporten og kan slet ikke få nok. Når du har taget dit første spring er al videre teori og undervisning gratis. Du skal kun betale for dine spring. Efter ca. 40 uddannelsesspring kan du opnå faldskærmscertifikat som tillader dig at springe selvstændigt uden opsyn fra en instruktør. Efterhånden som du får flere spring er der en verden med fantastiske oplevelser der venter.
Pris:
Vi tilbyder 2 pakker:
Pakke 1 koster 2.200 kr. for kursus inkl. første spring. Hvis du vil springe mere tilbyder vi en pakke med 4 spring til 450 kr. Derefter køber du ét spring ad gangen til 125 kr. pr. spring.
Pakke 2 koster 3.000 kr. og inkl. 10 spring.
Priserne er inkl. alt undervisning og leje af udstyr.
Gavekort:
Kender du en der skal have dette som gave udsteder vi gerne et flot gavekort - kontakt Peter Krogh på 20755500 eller peter.krogh@bhmvest.dk
Vi glæder os til at se dig juble!
Med venlig hilsen Faldskærmsklubben WEST JUMP |