Et tandemspring er et faldskærmsudspring hvor du er spændt sammen med en meget erfaren instruktør som har min. 500 faldskærmsspring. Du bliver briefet i cirka 20-30 min inden springet, du får en dragt, briller og evt hue og handsker hvis vejret er køligt.

“Hvad koster et faldskærmsudspring?” – Spørger du måske, og det afhænger af antal spring du vil have med i pakken og ved tandem om det skal være tandem med video eller ej.
Hvad koster et tandemspring?
Et tandemspring koster 2395 kr og hvid du ønsker en fed video af springet, så koster det kun 700 kr oveni.
Et solokursus koster 2200 kr.
Stort set alle kan springe tandem, unge som gamle. Der er ingen aldersgrænser. Den eneste begrænsning er størrelsen på seletøjet. Vejer du 35 kg eller derunder, er der derfor risiko for, at vores passagerseletøj er for stort til dig. Det vil være en individuel vurdering fra tandemmasteren, om udstyret kan spændes godt og sikkert til. Oftest kan det godt lade sig gøre.
Passageren skal kunne passe det seletøj vi bruger og lider du af en alvorlig sygdom som har indvirkning på dine motoriske evner, f.eks. spastisk lammelse, vil det ligeledes være en individuel vurdering fra tandemmasteren, hvorvidt springet kan gennemføres.
Vægtgrænsen for et tandemspring er 110kg.
Seletøjet passer ned til meget lille størrelse (børn på 8-10 år), du/i er velkommen til at komme forbi og prøve seletøjet. (Hvis du er i tvivl er du velkommen til at ringe på +4550302063, så tager vi en snak om det.)
At springe i tandem kræver ikke det helt store af dig fysisk. Du må dog maks veje 100kg (i enkelte tilfælde op til 110kg, men kontakt 50302063 hvis du vejer over 100kg) Du skal dog også kunne bøje dine ben en smule, igen hvis du er i tvivl er du velkommen til at ringe.
Den normale udspringshøjde for et tandemspring er mellem 3.000 og 4.000meter, afhængig af skyer og vejret generelt. Vi opnår i fritfald en hastighed på omkring 200km/t, den specifikke hastighed afhænger af tandemmasteren og passagerens samlede vægt.
Du kommer til at springe med en erfaren instruktør som minimum har 500 spring da han påbegyndte uddannelsen og der er strenge krav til at tandemmasteren konstant skal være ¨current¨ som betyder der kun må gå kort tid mellem han springer tandem. Alt dette er for at sikre den højeste kvalitet og sikre du er i sikre hænder.
Du kan finde alle bestemmelserne på vores unions hjemmeside her -> DFU Nærmere bestemt under faldskærmsbestemmelser og UB nr. 52
Det eneste et tandemspring kræver af dig er, at du kan bruge dine ben og arme, at du tager tøj på som passer til vind og vejr og lukkede sko som ikke kan falde af.
I Faldskærmsklubben West Jump springer vi hele året rundt. Om vinteren er vejret køligt til koldt, men med passende mængde tøj på er det intet problem, men til gengæld er vejret klarere og man kan se meget længere end man kan på de helt varme dage, hvor det kan være en smule “diset” pga varmen.
Et tandemspring fra ankomst til du kan være ude af døren igen tager cirka 1-1,5 time, såfremt vind og vejr er godt. Selv briefingen tager 20-30 min, flyveturen cirka 20-25 min og selve springet 4-7 min.
Du skal vælge tandemspring frem for solokursus hvis du allerede nu ved det kun er en helt fantastisk engangs oplevelse du er ude efter. Ligeledes får du på et tandemspring fritfald og det gør du ikke på et solokursus fra første spring. På et tandemspring skal du kun have en kort briefing og så er du klar til at springe. På et solokursus tager undervisningen cirka 6 timer.
Tandemspring er den perfekte oplevelsesgave, både til dig selv eller en du elsker!
Desværre ikke. Reglerne vi er underlagt fra Dansk Faldskærms Union siger at man minimum skal have 150 faldskærmsspring før man må springe med kamera.
Du kan for kun 700,- tilkøbe video af dit tandem spring.
Påklædningen afhænger af årstiden. Om sommeren kan shorts og t-shirt være nok hvis vejret er varmt, hvorimod det om vinteren kræver noget mere tøj for at holde varmen. Vi har handsker, hue og dragter til både at holde varmen og til at beskytte dit eget tøj.
Uanset om du bruger kontaktlinser eller briller så er det intet problem. Uanset hvad får du briller på, således du kan se noget under springet. Hvis du bruger briller og ikke kan undvære dem, så har vi nogle specielle briller vi kan have uden på dine egne briller.
Du skal være hjertelig velkommen til at medbringe al den familie og alle de venner du overhovedet har lyst til. Vi har både slik, chips, øl og sodavand der kan købes i klubben for meget billige penge. Vi har også køkken der kan lånes og en gril der kan bruges.